Vi bruger Cookies!     

         
 X     
okundulater2005

Seriøst udstillings opdræt


En god dag for OK Opdræt at udstille, samt forarbejdet til resultatet.

 

Vi skriver maj 2009 og forberedelserne til årets udstilling er gået i gang og i den forbindelse tager man jo en tur ud i den store voliere for at se om der skulle vare mulige emner til årets udstilling, her kan det hænde at optimismen får det første knæk, ganske mange af de bedste har netop på dette tidspunkt valgt at udskifte nogle af de lange fjer, haler og slagfjer som er noget af det første man får øje på når man lader blikket glide en gang rundt i volieren, straks begynder man at lede efter en årsag til netop årets problemer med at få fuglene i festtøjet, i år var det den varme pinse der fik skylden, næste år er det nok noget helt andet der må stå for skud, sådan er det vist hvert eneste år.

Så er det man siger til sig selv, på med vanten igen, så bliver dem der med god vilje kan poppes lidt op ved hjælp af forstøverflasken taget ind i nogle ynglebure eller den indendørs voliere.

Her kommer de så dagligt i udstillingsbure hvor de bliver sprøjtet med forstøver flasken med varmt vand til de sejler i vand, dette gentages hver dag, efterhånden som dagene går, bliver fjer konditionen bedre og bedre hvilket udmønter sig ved at fjerdragten til sidst afviser vandet så det meste preller af og driver af som store dråber ned over fjerdragten, så nærmer vi os det vi gerne vil.

 

Når så der er ca. fire dage til udstillingen så er det tiden de igen skal tages under nærmere øjesyn, her bliver masken så plukket og rettet til så der kun sidder 3 spots i hver side og gerne symmetrisk placeret således den bagerste i hver side er halvt skjult af kindpletten.

Dagen efter bliver de så overbruset med forstøver flasken en sidste gang inden udstillingen, de sidste dage inden udstillingen får de så lov til at sidde uberørt så de falder helt til ro og selv pudser alle fjerene med den fedt kirtel de har over gumpen, så de er så klar som muligt når de skal i udstillingsburet til den store dag.

 

Ved ankomst til udstillingen bliver bur mærkater udleveret sammen med en liste med gruppe no. på de enkelte varieteter, dette skal man så lige have skrevet på bur mærkaterne samtidig med man angiver om det er en ung eller voksen han eller hun.

Så er der ikke mere man som udstiller kan gøre, men det er nu man skal have løn for det store arbejde op til udstillingen.

Aktuelt for årets udstilling blev det ikke med det store held OK Opdræt gjorde sig bemærket hos de voksne fugle og heller ikke hos de unge hanner, her havde jeg godt nok sagt til Erik at jeg ville være spændt på hvad dommeren ville sige når vore unge Lutino hunner kom på podiet.

Som en af dem der gik bag dommer reolen og sørgede for at fuglene kom frem kunne jeg da heller ikke lade være med at studere dommerens udtryk i ansigtet da de kom op og bemærkede at han sendte dem et ekstra blik, (positivt ?) sådan valgte jeg i hvert fald at tolke det.

 

Så var vi jo kommet så langt at vi skulle have kåret bedste unge hun på skuet og her var han ikke sen til at placere den unge Lutino hun som no. 1. og med en anden af vore Lutinoer som 2. bedste unge hun. Så langt så godt. Næste step var så da den skulle op imod bedste unge han, en dejlig grå han fra PC opdræt, sandelig også om ikke dommeren her pegede på Lutino hunnen igen som vinder. Ja nu er det jo så pulsen begynder at stige for det der manglede nu var at den skal op imod bedste voksne fugl, Spændingen stiger og her følger pulsen ganske godt med og banker som et andet lokomotiv, men som sindig jyde bilder man sig jo ind, at nu skal man ikke vise alt for mange følelser så det var med lidt indvendig dirrer man afventede hvad han besluttede sig for, inden han pegede på Lutinoen og bekendt gjorde at den blev bedst in show. Så er det man siger til sig selv indvendig YES. Så lykkedes det sku i år. Dette sidste tror jeg aldrig man bliver for gammel i hobbyen til at kunne nyde, det er vel som at få lidt ny optimisme og gå på mod til den kommende ynglesæson når noget lykkedes til UG.

 

 

 

Hvordan kommer jeg i gang som opdrætter
af engelske undulater
Af Svend Erik Korgaard

 

Først vil jeg understrege at retningslinierne for opstart af mere målbevist opdræt kan angribes på mangfoldige måder. Her er blot en oversigt over noget, der kan være værd at vide på forhånd (Du behøver jo ikke lave de samme brølere som undertegnede da jeg startede i tidernes morgen)


Første opgave er, at beslutte hvorledes man vil indrette sit fuglehus/stue. Her anbefales det at men besøger så mange Undulat opdrættere som muligt. Ud fra dette kan man så beslutte sig for netop den indretning der passer til det lokale man har til rådighed. Et godt råd er dog, at der skal der være mulighed for udvidelse af antallet af ynglebure, for hvis man først er blevet rigtig bidt af denne type opdræt, så kan det snart gribe om sig. En burstørrelse der har vist sig at fungere hos mig er følgende. Dybde 40 cm - Brede 80 cm - højde 50 cm.
 

 

I bunden af buret kan der evt. sættes en skuffe i så det bliver lettere at gøre rent uden at forstyrre eventuelt ynglende fugle. Det anbefales dog at skuffen skal være mindst 5 cm dyb, så det er let at styre bundstrøelsen.

 

Når så selve burene er skruet sammen skal der et forgitter i, hvori der er en god stor låge hvor man har mulighed for at sætte større ting ind i buret. Det kan man få brug for når ungerne hopper ud af kassen.

Så er det siddepindenes tur til at blive monteret. Her findes der mange udformninger. Jeg foretrækker dog nogle der er savet ud af et 16 mm tykt bræt, dette skal så skæres i 13 mm lister, husk at vælge en blød træsort, som fuglene kan gnave i hvilket de nyder meget. Derfor er der ingen grund til at disse lister er høvlede. Man kan evt. bore et hul i bagvæggen hvori man monterer en skrue. Herefter bores der et hul i enden af siddepinden, der så kan stikkes ind over skruen, der er monteret i bagvæggen. I forgitteret kan man evt. fastgøre siddepindene ved hjælp af en lille skrue i enden af pinden, der går ind og spænder omkring forgitter stangen.


Husk at pindene skal placeres forskudt i buret, således at den ene sidder 10 til 15 cm fra bunden og den anden en del højere i den anden side. Samtidig vil jeg vende pindene således at den ene er 16 mm på overfladen og den anden skal drejes så den kun bliver 13 mm. Dette gøres for at fuglenes fødder kan trænes i flere pindstørrelser hvilket giver en bedre gribe evne ved senere parring.

Næste step er, hvordan skal mine redekasser se ud. Den mest benyttede type i dag er den, der hænger uden på buret med en låge i enden af kassen. Når denne åbnes, sidder der en inderkasse, der kan trækkes ud for inspektion af æg og unger. Med denne model er det også muligt at skifte inderkassen midt i et kuld hvis den skulle blive for snavset. Mange kasser har følgende udvendige mål: Højde 20 cm til 25 cm brede 15 cm til 20 cm og dybde ca. 25 til 30 cm. Om der skal siddepind på kan vurederes og er efter hvad man selv synes bedst om. Mange har det ikke, men jeg kan dog godt lide at se hannen sidde der og besnakke hunnen når hun er i redekassen.

 

Når talen falder på kasser, vil jeg da også lige nævne babykasser. Det er små rede kasser der, når ungerne er på vej ud af kassen, placeres i bunden af buret, hvor ungerne så har mulighed for at søge skjul. Ofte gør jeg dog det, at når hunnen begynder æglægningen til næste runde før ungerne har til sinds at forlade redekassen så tager jeg ungerne og flytter dem til baby kasserne i bunden af buret. Hvis de bliver i den oprindelige redekasse sker der oftest det, at de roder så meget rundt med æggene i den nye runde, at for mange af dem ikke klækker.

Når så bygningen af burene er på plads og alt er blevet malet, (Altid plastmaling) så skal man til at se sig om efter noget avlsmateriale. Spørgsmålet er så, hvordan man griber det an så man får den bedste start. Det er der mange meninger om, men jeg vil foreslå at man starter med 3 til 5 par, disse kan normalt købes til fornuftige penge. Jeg vil under ingen omstændigheder anbefale at man starter ud med højt forædlet materiale. Her gælder nemlig som for alle andre dyrearter at højt forædlet materiale er meget vanskeligere at avle med, og man kan jo lige så godt lave sine fejl med fugle der kan købes for små penge.

Hvis jeg skulle ud og købe mine første fugle i dag så vil jeg gå til en anerkendt opdrætter og sige til denne, at når du skal sortere dine fugle efter ynglesæsonen, så vil jeg gerne have mulighed for at købe nogle af disse overskudsfugle, der typisk ligger i et prisleje på mellem 100 kr og opefter pr stk. Hvis man spørger opdrætteren hvordan denne vil sætte parrende sammen så er det bare med at slå ørene ud og suge til sig, for tænk på at han/hun kender avls materialet og hvordan det arter sig.

Til denne pris må man ikke forvente at man laver udstillingsvindere i den første ynglesæson, men alt kan ske da man jo har købt fugle, der måske ikke ser så spændene ud, men som trods alt er nært beslægtet med dem opdrætteren selv har succes med på udstillingerne. Og man må så påregne et par sæsoner til at få føling med hvorledes de forskellige udfordringer skal takles når der opstår problemer under opdrættet.

Hvordan og med hvad fuglene skal fodres er der også mange meninger om, her vil jeg blot forsøge at ridse op hvad jeg bruger.
 

1

En god alsidig frø blanding. Køb aldrig den billigste da kvaliteten ofte er derefter.

2.

Altid frisk og rent vand.

3.

En god ægbaseret opmadningsfoder. Her findes mange typer, jeg foretrækker dog en af de meget tørre da det hos mig blandes op i revet gulerod.

4.

Vitaminer. Her skal foretrækkes pulver da det der kommes i vandet alt for hurtig taber sin værdi så her anbefales at drysse det over opmadningsfoderet.

5.

Mineraler. Her benytter jeg et pulver, som duefolket bruger i stor stil: "Vitamineral". I de senere år har jeg blandet dette med Kalkovit. Det kan godt være det er det samme - bare fra forskellige firmaer - men jeg har det godt med dette mix., Det serveres i små fingerstore trug der sidder i forgitteret og er altid til rådighed. Samtidig har de også altid adgang til Sepiaskaller.

6.

Grønt. Om vinteren køber jeg persille ca. en gang om ugen og dette er de meget begejstrede for. Jeg har prøvet med grønkål men det syntes de ikke at være nær så glade for.

 Efter endt ynglesæson kontakter man så opdrætteren man har købt sit materiale af, og spørger om vedkommende vil komme på besøg, så man kan få lidt hjælp til at sortere resultatet. Samtidig kan man få konstateret om det første år har ført til noget der er brugbart i det videre avlsarbejde. Man vil opleve at de fleste gerne giver et nap med de første par år til tingene er etableret og man som opdrætter har fået lidt føling med hvorledes man takler de problemer der opstår hen af vejen.

En anden ting man som ny skal overveje grundigt er, hvilke varieteter man skal starte med. Her vil jeg meget kraftigt anbefale at man holder sig langt fra de varieteter mange nye typisk falder for. I stedet skal man starte op med de mest almindelige varieteter. Disse er betydeligt nemmere at arbejde med og der opnås meget hurtigere fornuftige resultater. Hvis man endelig skal have noget ud over de almindelige varieteter så hold dig til de dominante varieteter såsom Spangle eller Australskbrogede.

Når man så efter nogle år har fået etableret en god basis af normalfugle, kan man se sig om efter en eller to af de lidt mere vanskelige varieteter så som eks. Danskbrogede - Skyggevinger - Holandskbrogede - Lutino - Albino - Texas Clearboddy - Lysvinger - Lacewing - Gråvinger og hvad der ellers findes.

Hovedårsagen til at man ikke skal starte med en af disse lidt mere vanskelige varieteter er, at nogle af den kan være ret svære at avle frem til en god udstillings kvalitet. Samtidig er der også for nogles vedkommende nogle arveregler man skal sætte sig grundig ind i inden man begynder på egentligt udstillingsopdræt.

Af læsestof omkring opdræt af udstillingsundulater er der 2 bøger jeg vil anbefale, nemlig Den store undulat bog af Curt af Enehjelm, der udgives af Clausen Bøger. Denne bog har været mangen undulatopdrætters bibel i rigtig mange år.

I 2003 kom der en helt nyskrevet bog af Palle Frejvald Hansen. Den hedder Undulater naturlig pasning og er meget velskrevet og let forståelig med rigtig mange gode illustrationer. Samtidig beskriver den mangt og meget omkring det at opdrætte og udstille sine fugle.

Besøg  
046080